Dag 20. 17-05-2019. 40 sømil i hård modvind! Klik her!


Splash!

Startede dagen klokken 9, med og sejle over til tank anlægget, det gik fint fik hurtigt fat på rette velkomne til og tanke. Tænkte jeg heller måtte fylde begge reservedunke også. 56 liter blev det til
1009 Svenske kroner, jo tak!

Ud på vandet og afsted, det blæste godt og gik fint på kryds ud af fjorden jeg var i.
Da jeg kom ud på det åbne. Så skal jeg sgu lige love for at jeg fik noget vind og bølger.
Over 10 m/s 3 meter høje bølger og det hele lige i mod mig.

Gennemsnit hastigheden var lige over 3 knob, så bliver dagen lidt lang.

Motoren igang og den kunne lige holde 4 knob. Når båden lige rammer ned i en bølge dal og banker mod den næste bølge, stopper båden næsten, går under 2 knob så tager det lidt tid igen og komme op på de 4-5 knob. Bang! og så en ny bølge 
Sådan gik hele dagen. Bare sidde og holde fast og stemme i mod med hele kroppen. Heldig vis var det 19 grader og høj solskin.

Jeg har idag sejlet de første 500 sømil og er en dag fra Stockholm. Prøvede også for første gang, at sejle på 100 meter vand, faktisk viste ekkoloddet 120 meter.

Efter næste 10 timer er jeg nu kommet til Nynäshamn her er rigtig hyggeligt. Da jeg var færdig med og pakke båden sammen, gik jeg op på en hyggelig cafe og fik min livret ( cafeburger ) med en stor fadøl til, spiste den udenfor da der var helt fyldt op indendørs. Det blev sgu lidt koldt.

Nu kører oliefyrret i båden og hyggen begynder og sprede sig, bare ærgerligt at jeg er så træt at jeg ser dobbelt. Iaften bliver det en aftenvask ved håndvasken, for det er igen en af de oldnordiske havne med personlig betjening og han er forlængst gået hjem for idag. Så står man her, uden toilet kode eller badepolletter. Fatter bare ikke at det skulle værre så hyggeligt istedet for en automat.

Sejlet idag: 37 Nm 9,5 Timer motorsejlads hård modvind. Høje bølger, men dejlig solskin.
'Sejlet ialt: 523 Nm.



Kommentarer