Dag 21. 18-05-2019. Gensyns glæden med Lilli og hendes familie! Klik Her!


Så blev første delmål nået. Er kommet til Stockholm i en herlig havn. Saltsjöbaden, En KSSS havn, hvilket betyder et eller andet fansy, kongelig bla. bla. Det kan man så også se på regningen 410 dask for en overnatning, (svenske).

Ankom klokken 16 og en time´efter kom min dejlige Lilli pige sammen med hendes familie. Det var utroligt dejligt og få hende ombord.
Vi spiste aftensmad på båden, alle mand, medbragt rugbrødsmadder fra Danmark, men vi spiste nu hellere det svenske rugbrød.


Dagen på vandet gik ellers rigtig fint, men stadig for motor. Hvis der er en der vil købe mine helt nye sejl er de snart til salg, har ikke brugt dem i 3 dage nu.
Fik dog sejlet lidt ægte skærgårdsejlads idag med fuld sejlføring igennem smalle passager, en virkelig fed fornemmelse, men gav op da vinden var så ustabil og skiftende og jeg skulle helst i land inden jeg fik gæster.

Nu er de andre kørt på hotel og Lilli og jeg nyder en total stille aften sammen.
Her er dejligt og være. Specielt sammen med min dejlige kæreste. 




Sejlet idag: 33 Nm. 7 timer. motor lidt sejl. meget skiftende vindstyrke og retninger på grund af skærene. Overskyet og senere høj sol, ramte 20 grader idag.

Sejlet ialt: 556 Nm.

Kommentarer