Dag 30. 27-05-2019. Lang dag til søs! Klik her!


Kom først afsted klokken 10 i morges, det var helt ok da vi kun skulle sejle 30 sømil idag.
Vinden kom agten fra og lå på 4 m/s kun lige nok til at holde 4 knob.
Da vi havde sejlet 2 timer blev vi enige om så sejle lidt længere idag. Vi kunne nå Norrsundet inden klokken 19, så det valgte vi. Vejret var fint og de lovede lidt mere vind. Turen blev så på 43 sømil.

For at nå ind i rimelig tid måtte vi lige snyde lidt, begge sejl i brug og "Jern genuaen" ( motoren ) blev også lige startet, så kunne vi holde 6 knob i den svage vind. Det var fint og vi var i havn lidt i 7.

En havn der ikke var til og finde. På søkortet er der vist 2 havne i denne fjord. 1 gæsthavn og en privat havn, gæsthavnen er kun en motorbåds havn som er tegnet 3 sømil forkert i kortet.
Vi kom forbi en lille jolle havn som skulle være Norrsundet, men en flink svensker kom ned til os og råbte ud til os at der var store sten i bugten og vi ikke kunne sejle der ind. Hvor ligger havnen! råbet jeg ind til manden og han forklarede at vi skulle 3 sømil længere ind i fjorden. Første fejl jeg ser i mit søkort.


Det er ellers en dejlig lille havn, men jeg er træt efter en lang dag, så det blev kun til en lille gå tur, og så ned i båden og spise rester fra i går. 
Jeg tror ikke Lilli er lige så træt som jeg. Da vi havde sejlet en god times tid i formiddags gik Lille lige ned i kahytten og fandt tæppe og dyne frem, Jeg lægger mig lige lidt! sagde hun. Det blev så 5 timer, mon ikke kroppen havde brug for det.


Sejlet idag: 43 Nm. 8,5 Timer. sejl og motor svag vind 4-5 m/s lidt sol, lidt regn og koldt kun 8 grader.

Sejlet ialt: 707 Nm.


Kommentarer