Dag 36. 02-06-2019. Vi kunne lige finde en plads her! Klik her!


Er ankommet til Sundsvall. Nu er vi jo gået ind i Juni måned, det er søndag og solskin. Så var meget spændt på om der var plads i havnen. Sørme så! Vi kunne lige finde en plads, "ha ha". Igen er vi de  eneste gæster. Kunne se i havne bogen som havnefogeden havde, at vi var den 3 gæstebåd i år, 2 Hollændere før os, den 9 og den 15 maj havde de været her. Det må godt nok være kedeligt og være havnefoged her.



Det var en lidt underlig dag på vandet idag. Masser at sol, men en vind retningen som jeg aldrig har prøvet før. 
Stærk vind agten fra, pludselig svag vind, så hård vind forfra, så tilbage agten fra igen, så ingen vind, det er altså vildt fustrende. På et tidspunkt havde vi vinden tværs på båden, men den sande vind kom fra øst og vest på samme tid, bølgerne kom fra nord. Har aldrig oplevet noget lignende før, bølgerne viste slet ikke hvilken vej de skulle, så de stod bare og hoppede en halv meter lige op i luften.

Ellers en dejlig dag på vandet med sol(endelig)


Oplevede igen at kortplotteren viste forkert. Så vi sejlede først ind i en havn som skulle være gæstehavnen, men det var den heldigvis ikke. Vi blev noget skuffet da vi kom dertil, en håbløs kedelig havn.
Vi blev guidet til den rigtige havn af en flink svensker, men altså Navionics kortet bytter om på havnene.

Sundsvall er en rigtig by havn så vi bliver her i morgen og får travet nogle kilometer i benene og får shoppet lidt. Hjertmanns ligger her i byen. Det er mændenes Ikea med bådudstyr.


Sejlet idag: 35 Nm.7,5 timer.

Sejlet ialt: 825 Nm.


Kommentarer