Dag 38. 04-06-2019. Endnu et lille paradis! Klik her!


Efter 35 sømil nåede vi til Härnösand en stor by havn, som vi havde lagt ind i kortplotteren. Men lige før havnen kunne vi se, at der var en lille anløbsbro i en bugt, få sømil fra byen.
Heldigvis valgte vi denne skønne bugt istedet for byen. Det et af de kønneste steder vi har været.

Vi ankom klokken 16, i 23 graders varme, efter en dejlig sejltur på 7 timer med medvind og solskin.
Og efter en gin & tonic var det lige tid til en lille lur.


I dag ligger vi ved siden af en Hollænder, den første gæste båd vi har set i uger. Det er rart at se, at vi ikke er helt alene, selvom det føles sådan. Så også en sejlbåd på havet idag, også den første i flere uger.

Aftensmaden bestod af en rød bøf med kartofler og salat. Klokken blev 21 inden vi var færdige med og spise. Tiden går bare så hurtigt i det her driver liv.

Efter et bad og alt det praktiskevar overstået, gik vi ned til en lille strand i nærheden. Her startede vi et lille bål og nød stilheden, med en Irsk kaffe til bålets knitren og gnister.

En skøn dag er ved at være ovre, og vi går tilbage til båden. Klokken er 23:30 og her er stadig næsten helt lyst som var det midt på dagen.

Klokken 23:00


Sejlet idag: 35 Nm. 7,5 timer. Lidt motor sejlads. men ellers medvind og god vind i storsejlet alene. Solskin og varme. Trælse dønninger fra øst, tror det var bølger fra Finland.

Sejlet ialt: 859 Nm.


Kommentarer