Dag 41. Solskin og vand som gele! Klik her!


Fandt vores aftensmad hos en købmand igår aftes. Ved nu ikke lige hvornår vi spiser den.
Købmanden fortalte mig, at han spiste det jævnligt og kunne godt li' det.
Han anbefalede kartofler, knækbrød og rødløg til. Velbekomme! Jeg lover at jeg nok skal filme Lilli når hun sætter tænderne i først bid.

Idag forlod vi Docksta, tror aldrig jeg har følt mig mere velkommen i en havn end hos den havnefoged og hans kone. De var italienere og brugte meget tid på at servicere, så vi kunne føle os godt tilfredse. Fantastiske mennesker.

Motoren igang igen. Absolut ingen vind men masser af sol, prøvede dog lidt med sejl, men kunne kun holde 2,5 knob, det er for lidt når vi skal langt.

Vi er nået til Husum i en lille bådklub 3 km uden for selve byen. Her er smukt med masser af natur på den ene side og en kæmpe osende fabrik på den anden side.


I morgen lover de tåge. Det har jeg lidt respekt for. Fordi når det er tåget her oppe, så er det tåget! Sigtbarhed ned til 10 meter. Det vil vi ikke ud i, på den anden side vil det heller ikke være super og ligge her en hel dag i morgen. Vi får at se.

Et gammelt hus på havnen.

Nu er det blevet fredag og weekend solen skinner og alt er fint. Havde det været Lillebælt, så havde hver en lille plimsoller og badedyr været på vandet på sådan en solrig dag. Sådan er det ikke her. Vi har set 3 sejlbåde idag, det er ret vildt. Men vi er endnuengang de eneste gæstesejler i havnen.
Vi talte med et svensk par da vi kom i havn. De fortalte at de regnede med og få båden i vandet i hele 4 uger i år. Vi snakkede lidt om forskelle på Sverige og Danmark, og de sluttede af med og fortælle at der lå en Pizzabar lidt længer oppe af gaden. Så var den beslutning taget omkring aftensmaden.

I går aftes gik vi forbi et vejskilt som gjorde godt at se. Det gav en god glæde, og nu kan vi mærke at vi kommer nærmere et af de første mål på turen.


Sejlet idag: 35 Nm. 7,5 timer, mest motor. solskin og let vind til ingen vind.

Sejlet ialt: 928 Nm



Kommentarer