Dag 52.18-06-2019. Haparanda er nået, sidste havn i Sverige! Klik her!


Så står vi endelig i Haparanda havn. En helt fantastisk følelse og have nået målet.
Klubhuset har tradition for at man hænger sin klub stander op i loftet. Det gør vi i morgen.

Det var lidt mærkeligt og stå i huset, når man har set billeder derfra tusind gange, og pludselig er man her selv. Så en del klubstander fra personer jeg har fulgt og læst om på nettet, og i bøger for flere år tilbage.

Havnen er kedelig, her er intet andet end havnen, camping, mobilholmes og en smuk solnedgang, hvor solen dog ikke går ned.


Turen hertil var ikke af den nemme slags. Vi kom først afsted klokken 10:30 fordi vi regnede med kun at skulle sejle halvejen idag. Men vejret var med os og vinden god, så vi besluttede og sejle hele vejen, 42 sømil.
Da vi kom ud på åbent vand var der godt gang i vinden. Med vind over 10 m/s og vind direkte tværs på båden, kom der godt gang i den. Ville gerne have rebet storsejlet, men gad ikke og gå ud på dækket og rebe det. Så det blev til 5 stive timer med hånd styring og godt med ror press. Kæft, jeg var træt i venstre arm og nakke af at styre i samme stilling. Jeg burde nok have brugt de 5 minutter på og rebe, men sådan er det.
Lilli tog turen i stiv arm og kunne sagtens få sin lille eftermiddagslur på kistebænken.

Først på dagen inden der rigtig kom vind.

I morgen skal vi ind til selve Haparanda by og finde en bil, som vi kan leje inden turen går videre til Norkap i Norge.

Sejlet idag: 42 Nm 8 Timer. 2 timer for motor, ellers fuld sejlføring i jævn til hård vind tværs, bølger op til 3 meter, solskin og varmt vejr.

Sejlet ialt: 1208 Nm

Kommentarer