Dag 102. 07-08-2019. Dag 3, uden havn! klik her!



De havde lovet svag vind fra syd i dag, det var også korrekt ind til klokken 12, så tog fanden ved det hele og vinden kom lige i mod os med over 10 m/s.
Sejlene var ikke rebet til den vind og jeg gad ikke ud på dækket for at rebe sejl, så vi tog den hårde tur på kryds og blev godt blæst igennem.

Da vi havde sejlet godt 20 sømil gad vi ikke mere og fandt igen en ankerbugt. det er bare lækkert, efter en dag i hård vind, endelig og komme ind i læ.

Igen fortøjrede vi til en sten ( uden og falde i vandet ) Denne gang er det virkelig til en sten.


Nød eftermiddagen med en kold øl, aftensmad, hav bad og fiskeri, slutter dagen af med en god film.

I morgen skal vi til Vestervik efter 3 dage i ødemarken mangler vi drikkevand, strøm og proviant.


Vi mødte en dansk båd i dag og da vi ankom til ankerbugten lå den her for svej.
Manden der havde båden kom roende i sin gummibåd over til os, og spurgte om vi kunne hjælpe med hans påhængsmotor der ikke kunne starte. Vi fik en sludder om Skærgården og fandt ud af det nok var tændrøret der var defekt. I øvrigt var det første gang i over 100 dage jeg talt med en dansker ud over Lilli, men hun taler jo fynsk, så det tæller ikke.

Sejlet i dag: 24 Nm 6 timer hård vind skiftende motor og sejl. Træls sejlads, men varmt og solrigt.

Sejlet ialt: 2056 Nm.


Kommentarer