Dag 105. Stadig i Västervik med kraftig blæst! klik her!


Dagen startede tidligt, vi skulle op og afsted, inden et kraftigt blæsevejr ville ramme området her. Men vågnede til hård vind og regn. ØV! Brugte en lille time til diverse vejr sider og app, men de lovede alle meget regn og vind om til 14 m/s. Kravlede derfor ned under dynen igen i varmen og nød regnens trommen på dækket. Kunne bare ikke rigtig få ro for vi ville jo gerne afsted.
Til sidst brugte jeg den bedste indikator på om det er sejler vejr eller ej. Tyskerne, her er 5 tyske både og hvis de ikke sejler ud, så skal man blive i land, de er normalt ikke pivet og tager gerne afsted selvom det regner og blæser. Der var ingen af dem der tog afsted så det afgjorde sagen.

Efter morgenmaden stod den på pink neglelak, jeg havde ikke brug for neglelak i dag, så mens Lilli gik i cockpit teltet og fik lagt neglelak på, fik jeg gjort det meste af båden ren nede om læ.

Ellers er dagen gået med film hygge på en ren gråvejrs dag. det er i øvrigt den første rigtige regnvejrs dag vi har haft hele sommeren.

Klokken 14 kom vinden så kraftigt at naboens flagtang knækkede ( forside billede ) Der var godt gang i den.

Billede fra dagen før.

En kort gåtur i blæsten, er det også blevet til i dag, men ellers har vi gemt os i vores lille hule.

Håber på bedre vejr i morgen, ellers for vi land kuller.

Kommentarer