Dag 106. Hård vind fra syd! Klik her!


Det var en hård dag og komme igennem. Startede tidligt i regnvejr og blæsevejr, besluttede os for og sejle afsted trods vinden. Vi sejlede først over til tanken på havnen og fik fyldt diesel på.
Så gik det ud af den beskyttede bugt og så kom der en del mere vind ca. 10 m/s. Det var nu ikke så galt, for vinden kom inde fra land så der var ikke de store bølger. Vinden var lige i mod os så det blev motorsejlads i dag.
Over middag tog vinden til og vi var oppe på 13-15 m/s, vi søgte efter farleddet indenskærs for at komme lidt i læ, det hjalp lidt men gav også en lidt længere sejltur.
Vinden var varm og solen skinnede lidt mellem skyerne så trods alt gik det godt.

Nu er vi kommet til en havn lige uden for Oskarshamn, her er ikke noget og skrive hjem om. Der er en seddel på døren hvor der står, "tak for i år" Det er en ultra kort sæson her i Sverige:
Havnefogden kom dog lige forbi og krævede penge, det var godt for så kunne vi få koden til badet.



Vi kom først ind klokken 18 så efter en kold øl fik vi lidt og spise, en hurtig gåtur, et bad og lidt på bloggen og måske en film senere, ellers er det "godnat og sov godt"
I morgen kæmper vi os videre syd på.



Sejlet i dag: 38 Nm 8 Timer motorsejlads Hård vind lige imod.'

Sejlet ialt: 2124 Nm.

Kommentarer