Dag 112. 17-08-2019. Fridag i Karlskrona! klik her!


Endnu en fridag, dem har vi haft en del af på det sidste, men vejret er ikke til lystsejlads fortiden. I dag har det været en rigtig gråvejrs dag og blæsende, over 10 m/s med modvind.

Så vi tog en fridag i byen sammen med alle tyskerne og hollænderne der også venter på en anden vindretning. Efter hvad de lover skulle det gerne ske i midten af næse uge, så vi gemmer os inde i Høga bugten indtil videre.

Dagen har vi brugt på søfartmuseumset her i byen, har godt nok været her før, men der var det hele ikke åbnet og så vidste jeg at de havde en god buffet der.
Vi så hele den svenske søfarts historie 500 år tilbage, var ombord i en ubåd og andre skibe, det er altid spændende med maritime udstillinger. Og buffeten var også god.



Tiden gik hurtigt og og klokken blev 17. Aftensmaden var en kæmpe softice, vi orkede ikke og lave mad efter den buffet, og is er jo sundt og nærende.

Nu er vi igang med en Irish coffee i teltet med stearinlys tændt, det er en varm aften og og det er altid hyggeligt i teltet. Hvis sommeren blev ved, kom vi aldrig hjem igen.

Nu må vi se hvad morgendagen bringer, vejret bestemmer her og desværre er der ikke nogen der kan fortælle os hvordan det bliver, kun gode gæt.



Kommentarer