Dag 114. 19-08-2019. En skøn dag på Hanö! Klik her!


I morges da vi vågnede var det ok sejler vejr, men de lovede vind senere på dagen. Der var også  kun 2 både der sejlede ud i morges ud af de ca 20 både i havnen. Så vi besluttede os for at blive, da vi gerne ville se øen. Og det var godt vi blev, for lige over middag blæste det langt over 12 m/s stik sydvest som er vores retning.
Men solen skinnede fra en skyfri himmel og vi gik på tur. Øen er 6 km i omkreds og her er så flot, en rigtig perle.


Vi var det meste af øen rundt og så de fleste af de ting man skal se her, plus en masse af de ting som ikke står beskrevet i nogen turistfolder. Her er kun de folk der er sejlet hertil eller har taget færgen, foruden de få mennesker som bor på øen. Der er ingen biler og myg, så her er fred og ro.



Efter en lang gåtur fik vi frokost i båden og en iskold øl, så kom trætheden over os og det var tid til en morfar. Det er bare skønt og have tid.

Sidst jeg var her i maj måned, fik jeg ikke et specielt godt indtryk af øen,( kedeligt vejr og en træls havn at anduve) men det er et helt fantastisk sted, som vi kun kan anbefale.

Måske bliver det sidste dag i Sverige for i år. For hvis vi kan sejle i morgen, håber vi at kursen kan lægges mod Bornholm, ellers bliver det længere syd på i sverige. Sverige som vi helst vil se den, slutter nu, for syd på er der ikke så mange øer og skærgård.
Efter 100 dage i Sverige, Norge og Finland er det trist og skal sejle væk herfra. Vi vil kommer til og savne alle de små skønne øer og havne og ankerbugter.


Solen er på vej i seng og vi vil gå ned om læ og nyde en Irish Coffee og hygge os.

Kommentarer