Dag 96. 01-08-2019. Ægte skærgård! Klik her!


I dag skulle vi videre fra byen og ud i skærgården. Dog skulle vi lige proviantere først, så formiddagen gik hurtigt. Efter en tur hos købmanden skulle båden også gøres klar, og vi måtte også forbi tankanlægget. Det blev til afgang klokken 12. Kursen blev sat ud af bugten og ud mod skærgården, uden og vide hvad vores endelige dags-mål var. Det er bare skønt og sejle sådan.

Efter godt 20 sømil, besluttede vi at sejle forbi en rigtig skærgårdshavn som godt nok er dejlig, men det er prisen også. Den starter ved 350 kr. uden strøm og op efter.


Vi gled lige så stille forbi og fandt efter et par sømil en rigtig lækker ankerbugt.
Her ville vi ligge for anker i nat, men da vi ankom var der en lille bro til en 7-8 både og der var lige en plads til os. Tror nu nok det er en privat bro, men er her ikke et øje, så det går nu nok.


Det er bare så dejligt her i skærgården, der er ikke langt til den næste havn eller ankerbugt. 
Solen har været godt fremme i dag med omkring 20 grader, men desværre går den også tidligere ned. Vi savner helt vildt vores midnatssol som vi havde oppe i Den Botniske Bugt.
Vandet er varmt, men tror nu aften-badet kommer til og foregå ved håndvasken og ikke i havet, som det har gjort de sidste mange dage.




Imens jeg prøvede lykken med fiskeriet tog Lilli sig lige en slapper på den varme sten.

Sejlet i dag:23 Nm 5 timer sejlet for sejl god vind agten fra, rigtig skærgårds sejlads.

Sejlet ialt: 1914 Nm.

Kommentarer