Efterskrift!



Turen ender her. Efter 139 dage som jeg har nydt i fulde drag, hvert et minut og hver en sømil vil jeg altid kunne se tilbage på med et smil må læben og med en tilfredshed og også lidt stolthed over at jeg gjorde det sgu. Ved godt jeg ikke har sejlet jorden rundt eller været ude på de store oceaner, men det har heller aldrig været meningen med denne tur.
Jeg er glad for at hele turen er gået problem frit, trods en ildebrand i båden og andre små problemer, der er også blevet brugt mange timer i forberedelserne på båden netop for der ikke skulle opstå problemer. Jeg blev overrasket over hvor meget jeg måtte bruge motoren pga. manglende vind og takker den gamle Volvo motor for at have kørt problemfrit.

Stort tak til Lilli som var med  i næsten 4 måneder, turen var aldrig blevet den samme uden dig, så mange oplevelser som vi efterfølgende altid vil kunne mindes sammen.

Maj og juni på vej op igennem Sverige, var en speciel oplevelse. For det første var det hunde koldt, men trods alt meget solskin og ingen regn, men vinden var iskold. Det var mærkeligt og sejle så langt op i Sverige og være så isoleret fra andre mennesker, vi mødte ingen både og i havnene var der kun os og autocampere.

Juli. I det høje nord. Det var stort og nå Törre havn og få et diplom for at man havde sejlet til det nordligste punkt i den Botniske bugt. Og sejle ind i Haparanda havn var fantastisk selve havnen har ikke meget og byde på, men når man når et sted som man har haft i tankerne i over 6 år, så  bliver man lidt glad og stolt over at det lykkedes.

Nordkapp til Sankthans. 6 dage og 2000 Km. I lejet bil. Ville vi ikke have undværet, det var en helt fantastisk tur med så mange oplevelser. Skønt og opleve det nordligste Norge og køreturen ned gennem Lapland i Finland.

Finland var en total skuffelse, men alligevel glad for at få oplevelsen med, det er jo tit de underligste ting man husker bedst. Det var nogen små fiskehavne vi kom til, hvis man kan kalde dem havne, og næsten hver dag stod vi på grund, steder hvor der skulle være vand nok, men hvor virkeligheden og søkortet ikke stemte overens. 
200 Sømil sejlede vi i Finland før vi tog beslutningen om og sejle tilbage til Sverige. Det fortrød vi ikke.

August i Ålandsøerne (finland) og den Stockholmske skærgård var helt perfekt. Vi sejlede så hurtig gennem Sverige på vej nord på så vi ikke nåede alt det vi gerne ville. Have tid til og opleve alle de små øer og fortøjre til klipper osv. Det kunne vi nu og det var helt fantastisk.

Beslutningen om ikke og sejle til de Baltiske lande har jeg ikke fortrudt, det ville blive for meget sejlads og for få oplevelser og de 125 sømil som der tager over et døgn fra Litauen til Polen, ville jeg ikke gøre alene.
Da jeg planlagde turen for 6 år siden så jeg ingen problemer i sådan en tur, men det går ikke idag, når jeg sejler 60-70 sømil alene siger kroppen bare stop, så er alle muskler og trætheden nok for mig.

August/September. Efter godt 3 måneder med medvind og solskin næsten hver dag. Ville sydvesten vinden lige fortælle mig hvem der bestemmer. Næsten 6 uger med vesten vind og masser af den, har sat mig lidt på prøve. Ville jo gerne nå Polen og så igennem Tyskland og hjem, men det har ikke været muligt med det vind der har været. Efter Lilli tog hjem lige efter min fødselsdag den 24/8 sejlede jeg fra Sverige til Rügen i Tyskland hvor jeg altid gerne har villet sejle hen. Det kan kun anbefales og besøge den ø, der er meget og opleve og meget natur. Vinden lod mig også få en hel del dage på Rügen, så spørg endelig hvis du vil vide noget om øen, for har været der, lidt for længe.

Det gjorde så, at jeg ikke nåede og sejle gennem nordtyskland, men det gør ikke så meget for har snart været i de fleste havne der.

Lidt fakta
Har været afsted i 139 dage, har sejlet 95 af dem. Det er blevet til 2700 sømil, tog på den sidste tur en omvej på en halv sømil for at den lige kom op på de 2700. Det svarer til 5000 km og bliver ca. 540 timer sejlads. Heraf er de godt 220 timer sejlet for motor. Har brugt 350 liter diesel. Bloggen har været godt besøgt 8600 sider er der blevet åbnet i 15 forskellige lande, dog langt de fleste i Danmark. Jeg har kun kendskab til nogen få som jeg ved har besøgt siden dagligt, men er meget glad for at folk her vist interesse i vores tur. Bloggen er tænkt som et alternativ til en alm. logbog og som vi altid vil kunne se på nettet.

Tak til Belletap for at have været sådan en stabil og god partner.


Hermed slutter jeg nu bloggen, men som sagt, vil den altid være tilgængelig på nettet.

Tak for alle oplevelserne.

Carsten Birch.


Kommentarer

  1. En skam det sluttede har været fast godnat læsning, når min datter skulle puttes 😂 (og var faldet i søvn 😀)
    Men fedt at “være “ med på rejsen 👍🏼

    Vh Jesper.

    SvarSlet
  2. Det er jeg glad for at høre.

    SvarSlet

Send en kommentar